Alle kan deltage i træningerne, men i nogles tilfælde, må der påregnes lidt ømhed et par dage efter..
Ja, det er da en sandhed med visse modifikationer!
Da jeg startede kunne der gå sagtens gå en uge, inden jeg igen følte mig klar til træning. Jeg havde ondt alle steder.
Det gjorde ondt at gå, at rejse sig, at gå på toilettet eller at løfte føntørreren op til håret!!!
Hvad der drev mig til at fortsætte, når det gjorde så ondt, ja det har jeg ofte tænkt på. Det var måske min egen vilje og motivation.
Men det var virkelig også takket være to coaches, der hele tiden fik mig til at tro på, at det her kunne jeg godt.
Jeg skulle bare blive ved!! Også selvom jeg er 54 – og lige om lidt både 55… og mormor.
Træningen var “nasty”, men den var også sjov, rå og meget varieret.
Nu har jeg fastholdt min træning i godt og vel et par år. Mere eller mindre trofast. Og nu gør det kun ondt engang imellem.
Og det på trods af, at succes’erne jo vælter ind over en, fordi man pludselig svinger kettlebells der er langt tungere end den lyserøde, man starter med.
Eller når de “fordømte” burpees næsten er blevet til at have med at gøre. Eller når man starter uden at kunne lave én rigtig armbøjning, men nu “rask væk” fikser de første 15 uden at gå ned i knæ! Eller når man kan se på sine mormor arme, at de er blevet mere faste i kødet.
Derfor er jeg blevet bidt af cross fit!
Det giver succes oplevelser, det er fed træning, stemningen i BOXEN Holstebro syder af opbakning, humør og træningsglæde.
Og selvom man ikke er slank, ung og smækker lækker – så er man bare en del af holdet alligevel.
Fordi – sådan er Boxen bare!!
Dorthe B, 54 – mormor to be